Murerpris.dk er en del af Håndværker.dk

Vi har indsamlet 100.266 anbefalinger
På platformen har vi 97.790 håndværkere
Vi har indsamlet 374.755 Byggeopgaver
Håndværker.dk 4,8 VERIFICERET VIRKSOMHED

Husfacader fås i mange forskellige afskygninger – fra murstensfacader til pudsede facader eller måske facader beklædt med træ, zink, fibercement o.l.

Facaden er både husets ansigt udadtil og fungerer som en skærm mod vind, vejr og fugt. Derfor er det også vigtigt at vedligeholde facaden, hvis den har brug for det.

Beregn prisen på facaderenovering her

Med prisberegneren her, kan du beregne priser på renovering af murede og pudsede facader. Sådan gør du:

  • Start med at vælge ‘Facader’ i prisberegneren.
  • Vælg så den specifikke form for facaderenovering.
  • Indtast opgavens mål i m2.
  • Klik på ‘Beregn prisen’ og indtast dine kontaktoplysninger.
  • Du får nu din vejledende pris på facaderenovering pr. mail.

Har du en træfacade kan du bruge vores beregner på maler-pris.dk: klik her.

Omfugning af murværk

Fugerne i dit murværk er lavet af mørtel, som har en svaghed: fugt. Hvis murværket bliver udsat for gentagen eller konstant fugtpåvirkning, så kan det gøre skade.

Dette kan f.eks. ske, hvis husets nederste del står under vand, hver gang det regner, eller hvis der trænger fugt op i muren fra undergrunden (eks. i huse uden sokler). Er fugtige mørtelfuger udsat for frost, så vil vandet udvide sig i takt med, at det fryser, og det fører til at fugerne bliver porøse og smuldrer.

Porøse og smuldrende mørtelfuger skal udskiftes. Dette sker ved, at man skraber fugerne ud og herefter omfuger murværket.

Reparation og pudsning af facader

Facadepuds eller -filts er en form for mørtel, der påføres en husfacade for at få en flot, jævn og ensartet overflade på facaden. Facadepuds kan være gråt eller indfarvet (eks. gul, rød eller brun) og kan udføres som fuldpuds eller tyndpuds.

Ved fuldpuds påføres der et tykt jævnt facadepuds. Dette får facaden til at fremstå helt glat og jævn.

Ved tyndpuds påføres der et tyndere lag puds, som bearbejdes, så man kan ane murstenenes aftegninger igennem pudslaget.

Facadeisolering

Typisk isolerer man en boligs ydervægge ved at blæse isoleringsmateriale ind i hulrummet mellem formuren og bagmuren. Men har man et hus uden hulmur eller isolerer hulmuren ikke tilstrækkeligt, så kan det være en god idé at isolere huset udefra.

Ved facadeisolering fastklæber man isoleringsplader (facadebats) på husets yderside med mørtel. Herefter armerer man hjørnerne, og så pudser man facaden op, så den fremstår ensartet, ren og flot. Facaden kan pudses op i facadepuds, der enten er gråt eller indfarvet.

Indhent et tilbud på din facaderenovering

Har du brug for et godt tilbud på din facaderenovering? Det kan vi også hjælpe dig med.

Når du indtaster dine kontaktoplysninger sammen med din opgave i beregneren, så sørger en af vores medarbejdere for at kontakte dig.

Vores medarbejder vil spørge ind til opgaven og dine behov, og, når det er relevant, vil medarbejderen arrangere et møde med en murer, som kan give et godt tilbud på din opgave.

Mureren kommer hjem til dig, og du bestemmer selv tidspunktet. Efter mødet er du helt fri til at takke ja eller nej til tilbuddet.

Denne service er helt gratis og uforpligtende – læs mere her: Om murerpris.dk.