Murerpris.dk er en del af Håndværker.dk

Vi har indsamlet 100.266 anbefalinger
På platformen har vi 97.790 håndværkere
Vi har indsamlet 374.755 Byggeopgaver
Håndværker.dk 4,8 VERIFICERET VIRKSOMHED

Hvad koster det at få støbt et nyt fundament til et hus, en tilbygning, et sommerhus, en garage eller lignende? Få svar her.

Med prisberegneren på murerpris.dk kan du hurtigt og nemt beregne en vejledende pris på opbygningen af et fundament. Sådan gør du:

  • Start med at vælge ‘Tilbygning/nybyggeri’.
  • Vælg så ‘Fundament og opmuring’, og indtast opgavens mål i m2.
  • Klik på ‘Beregn prisen’, og indtast dine kontaktoplysninger.

Du får nu din vejledende pris på et nyt fundament pr. mail – det er helt gratis og uforpligtende!

Sådan bygges et fundament

Fundamentet er den nederste del af huset, den del som resten af huset hviler på. Fundamentets opgave er at bære huset oppe og beskytte det mod fugt og kulde nedefra.

Opbygningen af et fundament indebærer typisk følgende opgaver:

  • Afsætning: Fundamentet “tegnes” ude på stedet ved hjælp af pæle, pinde og snore. Man markerer altså, hvor huset skal ligge, og hvor stort det skal være, så man er sikker på, at fundamentet støbes korrekt.
  • Udgravning: Fundamentet graves nu ud, enten ved håndkraft eller ved hjælp af en gravemaskine. Der skal som minimum graves ud i frostfri dybde (90 cm) og derudover også ned til et punkt, hvor der er et fast og stabilt underlag i undergrunden. Fundamentet til et hus er typisk 33-39 cm bredt, men man kan nøjes med 15-25 cm, hvis der eks. er tale om en uopvarmet garage.
  • Støbning: Der udstøbes med beton til lige under jordoverfladen. Hvis jorden er fast i den udgravede rende, og siderne er pæne og glatte, så kan der støbes direkte i renden. Er jorden mere løs, så afstives siderne med forskallingsbrædder, hvorefter der støbes.
  • Opmuring med blokke: Ovenpå den støbte del vil man typisk opmure med lecablokke eller fundablokke. Lecablokke bruges til opvarmede bygninger og fundablokke til uopvarmede garager og lignende.

Hvilken type fundament, du har brug for til dit projekt, afhænger af flere faktorer. Derfor er det også en god idé at få råd, vejledning og hjælp til projektet af en murer. Fundamentet er nemlig en af de vigtigste dele af enhver bygning.

Indhent et konkret tilbud på et fundament

Vores prisberegner leverer det, der hedder et vejledende prisoverslag – altså en ca.-pris på opgaven. Men der er meget, som vores prisberegner ikke kan tage højde for. Derfor kan vores prisoverslag variere en del fra den faktiske pris på et nyt fundament.

Og derfor tilbyder vi også at hjælpe dig med at indhente et konkret tilbud på et fundament fra en murer.

Efter din prisberegning ringer vi dig op og spørger ind til opgaven, og hvis det er relevant for dig, så kan vi arrangere et gratis møde med en murer. Mureren kommer hjem til dig, du bestemmer tidspunktet, og efter mødet sammensætter mureren et godt tilbud på din opgave.

Du kan læse mere om vores gratis service her.